De traditionelle medier bliver i disse dage stadig mere pressede og udfordrede på deres økonomi og medarbejder stab, hvor der bliver færre og færre journalister. For at sikre sig synlighed i medierne bliver man derfor i højere grad nødt til at indgå partnerskaber med medierne i form af native-artikler og gennem andre kommunikationsplatforme. Her er der muligheder for at bygge på og integrere diverse konkurrencer og synlighed gennem mediets nyhedsbreve samt på deres sociale medier.
Vi har i den sammenhæng etableret samarbejder med forskellige medier, hvilket dels har skabt nogle ekstremt gode medierelationer samt erfaring med, hvad der er muligt på det nordiske marked. Denne viden har optimeret vores kunders muligheder for en optimal synlighed på det nordiske marked.