Vi afholder regelmæssigt seminarer om politik og det politiske system, ligesom du vil kunne opleve os i rollen som politiske kommentatorer i medierne. Med mere end 30 års erfaring er det vel rimeligt at sige, at vi har ekspertviden om politik og de politiske systemer i Sverige, Danmark og Tyskland såvel som i EUs politiske arena. Lad os dele vores viden med dig – Tøv ikke med at række ud til os, hvis du har brug for en guide i det politiske landskab eller bare har brug for rådgivning til, hvordan du bedst tackler dine nuværende udfordringer.
Uden kendskab til politik og det politiske system er det svært at foretage nøjagtige analyser af forretningsmuligheder, markeder og trænge igennem med budskaber til de rette folk med den rette timing. Det kan i forvejen være en udfordring at forstå det politiske system i ens eget land, da det i stor udstrækning er påvirket af uskrevne regler, men det er endnu mere udfordrende at få fat i de politiske spille regler i et andet land. De formelle forskelle er større, end man lige skulle tro, og de uformelle strukturer udspringer fra en anden kulturel kontekst. Det internationale system i Den Europæiske Union, der er skabt i spændingsfeltet mellem mange forskellige nationale systemer, tilføjer endnu en dimension til kompleksiteten.
Vi stiller med glæde vores viden og indsigter til rådighed, og vi kan også arrangere for eksempel en workshop for jeres ledelsesgruppe, hvor vi gennemgår, hvordan det politiske system fungerer i et eller flere lande eller vi kan gå i dybden med relevante politiske problemstillinger.
Vores team kommer med erfaring fra et bredt politisk spektrum og med erfaring fra erhvervslivet – hvilket garanterer den rette forståelse for netop jeres situation.