Er transportpolitik det, der får dig op om morgenen? Har du lyst til at blive en del af et specialiseret team af rådgivere inden for transport, mobilitet og logistik? Vil du være med til at finde de helt rigtige løsninger på de udfordringer, vores kunder sidder med? Så er EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation måske stedet for dig.
Vi er et kommunikationsbureau med kontorer i Danmark, Sverige og Tyskland og er specialiseret inden for MOVE, der dækker over transport & mobility samt ENJOY, der dækker over food & beverage samt tourism & hospitality. Vi arbejder i spændingsfeltet mellem politik, medier og samfund, og du skal være med til at udtænke og eksekvere de politiske løsninger, der er på vores kunders problemstillinger.
Vi søger en handlekraftig og strategisk stærk senior public affairs-rådgiver til vores MOVE-team, der har lyst til at arbejde specialiseret med transport-, mobilitet- og logistikkunder. Det er et must, at du har erfaring fra transport– og logistikbranchen ligesom det er centralt, at du tænker og agerer med et internationalt udsyn, da dine kunder og udfordringer vil være internationale såvel som danske.
Derudover er det essentielt, at du har stor indsigt i de politiske processer, der omgiver transportområdet samt ikke mindst et solidt politisk netværk og er en respekteret samarbejdspartner blandt dine interessenter. Det er vigtigt, at du evner at bygge bro mellem politiske indsigter og kommercielle interesser. Med andre ord, at du kan omsætte forretningsmæssige udfordringer til konkrete politiske og kommunikative løsninger
VI FORVENTER:
VI TILBYDER:
Dit arbejdsområde vil være Danmark med dansk som hovedsprog, men da mange af vores kunder er internationale og arbejder på tværs af markeder, er det en nødvendighed, at du har behersker engelsk på et højt niveau. Gode færdigheder inden for svensk og tysk er en fordel, men bestemt ikke noget krav.
Hvis du mener, at vi er et godt match, så send en kort motiveret ansøgning med CV til career@ehrenbergsoerensen.com. Mærk din ansøgning ”Seniorrådgiver MOVE DK”. Ansøgningsfristen er den 20. maj 2019.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte administrerende direktør Allan Sonne Sørensen på 51 88 82 70 eller as@ehrenbergsoerensen.com. Du kan også blive klogere på os her: www.ehrenbergsoerensen.com.