Magnus Ehrenberg, grundlægger og CEO hos EHRENBERG Kommunikation, kommenterer EU-valget i maj.

Europa har stemt – hvad sker der nu?

Kan du overhovedet huske, at du stemte ved Europa-Parlamentsvalget i maj? Og hvis du kan, har du så fulgt med i, hvilke poster din kandidat har fået i Parlamentet? Det har du nok ikke, for man skal være mere end normalt interesseret i politik for at bruge tid på at gå ind på Europa-Parlamentets hjemmeside og finde ud af, hvilke udvalg medlemmerne er kommet i og hvilke parlamentarikere, der er blevet formand for hvilke udvalg.

 
Desværre tror mere end 50% af europæerne ikke på, at deres stemme har nogen som helst indvirkning på deres hverdag. EU bliver fortsat anset for at være et bureaukratisk monster, der ikke møder den enkelte borger i øjenhøjde. Men Europa-Parlamentet har faktisk stor indflydelse på vores liv og dagligdag.
 
Lad os tage roaming på mobiltelefoner som et eksempel. Efter markant pres fra parlamentarikerne er gebyret for telefonopkald på tværs af Europas grænser blevet reguleret. Det er et eksempel på, at hvis politikerne står sammen på tværs af lande, kan man finde gode løsninger til gavn for borgerne.
 
Mange har også den opfattelse, at politikerne i EU er under kraftig påvirkning fra forskellige lobbyister. Og de, der tror det, er ikke helt galt på den. Lobbyisternes indflydelse på den politiske proces er enorm. Men lobbyister repræsenterer ikke kun storkapitalen, og langt de fleste lobbyister tager forbrugerbeskyttelse, miljøkrav og folkesundhed alvorligt.
 
Mange lobbyister arbejder faktisk for mere gennemsigtige regler, der er nemme at administrere for både virksomheder og borgere. Og patientforeninger og miljøorganisationer kommer også til Bruxelles og lobbyerer. Lobbyisme er kort sagt en del af demokratiet, der sikrer, at alle kan komme til orde og blive hørt.
 
Og det understreger, hvad politikerne er valgt til: at afveje de forskellige interesser og træffe beslutninger, der gavner det brede flertal. Eller som den tyske indenrigsminister, Thomas De Maizière, udtrykker det: “Jeg kender ikke til en eneste lovgivningsproces, hvor der ikke har været ihærdige forsøg på lobbyisme. At forsøge er dog ikke altid det samme som at lykkes.”  
 
I den forstand er Europa-Parlamentet den bedste vogter for den demokratiske beslutningsproces. Alle interesser bliver hørt og afvejet. Da der ikke er noget klart flertal i Europa-Parlamentet, bliver de fleste beslutninger taget på grundlag af tværpolitiske kompromisser. Resultatet af valget i maj er derfor et mere konsensuspræget parlament, hvilket kan vise sig fordelagtigt for det fremtidige samarbejde mellem EU’s 28 medlemslande.