Magnus Ehrenberg, grundlægger og CEO hos EHRENBERG Kommunikation, kommenterer på det kommende valg i Sverige den 14. september.

Kan det svenske valg ende med en tysk regeringsmodel?

Svenskerne går til valg den 14. september. Udfaldet er usikkert, og det kan blive svært for de to store partier at samle hvert sit flertal for en regering. Kan det tænkes, at de skeler til Tyskland, hvor de to store partier CDU og SPD har fundet hinanden i et fornuftsægteskab og dannet en fælles regering?

I 70’erne blev Sverige internationalt kendt som ”den tredje vej”, da Sverige under den kolde krig førte en politik, som lagde sig midt imellem den politik, som blev ført af henholdsvis Vesten og Østeuropa. Under Olof Palmes regeringstid sammenlignede Palme Nixons Vietnam-politik med Nazi-Tyskland, hvilket fik USA til at kalde sin ambassadør hjem fra Sverige. For mange svenskere var det helt naturligt at have en socialdemokratisk regeringschef, og for en hel generation blev Palme et synonym med Sverige. Men Palmes forkærlighed for konfrontation førte til, at socialdemokraterne i midten af 70’erne for første gang i 44 år mistede majoriteten til den borgerlige opposition med Thorbjörn Fälldin som statsminister. Efter Fälldins 6 år ved regeringsmagten fulgte en ny socialdemokratisk minoritetsregering.
 
Det var først i 2006, da Fredrik Reinfeldt fra det konservative parti Moderaterna samlede de fire borgerlige oppositionspartier under ”Alliancen”, at Sverige fik en borgelig regering, som var i stand til at holde samme, og regeringen blev genvalgt i 2010. I løbet af Reinfeldts 8 år som statsminister har partiet byttet navn til Nya Moderaterna, og partiet har i mange politiske spørgsmål nærmet sig midten af svensk politik. Samtidig er de tre øvrige partier i ”Alliancen” gået tilbage i en sådan grad, at de kan få problemer med spærregrænsen på 4% ved valget den 14. september. 
 
På den anden side er socialdemokraterne vokset, men partiet har langt fra samme storhed som under Palme. Den socialdemokratiske partileder, Stefan Löfven, har rødderne dybt plantet i den socialdemokratiske bevægelse og har sendt socialdemokraterne på sejrskurs. Spørgsmålet er dog, hvem socialdemokraterne kan regere med? Det som i 70’erne var de borgerlige partiers problem – at holde sammen – kan nu ramme socialdemokraterne. Vänsterpartiet (venstrefløjsparti) er rykket længere mod venstre og har taget en del vælgere fra Socialdemokratiet, og Miljöpartiet (grønt parti) har placeret sig tæt på ”Alliancen” i flere vigtige spørgsmål.
 
Højrefløjspartiet Sverigedemokraterna er vokset kraftigt de seneste år. Ved sidste valg kom det fremmedfjendske parti ind i den svenske Riksdag for første gang, og nogle målinger viser, at partiet kan få op imod 10 % af stemmerne ved valget til september. Alle resterende partier i Riksdagen har slået fast, at de under ingen omstændigheder vil samarbejde med Sverigedemokraterna, hvilket – afhængig af valgresultatet – kan betyde, at Sverige får et helt nyt regeringsalternativ efter valget.
 
Flere eksperter ser paralleller til Tyskland, hvor de to største partier – og politiske modstandere – har formået at samarbejde om en succesfuld og pragmatisk politik. De svenske socialdemokrater og Moderaterna afviser dette alternativ lige nu, men hvem ved, hvor hurtigt det kan ændre sig efter valget den 14. september?