Public Affairs Nyhedsbrev - April 2014


torsdag, 17 april 2014

Niclas Herbst, tidligere parlamentsmedlem i delstaten Schleswig-Holstein og nuværende seniorkonsulent hos EHRENBERG Kommunikation, kommenterer på det kommende Europa-Parlamentsvalg.



Dette års valg til Europa-Parlamentet er det ottende EU valg siden 1979. For første gang siden Lissabon-traktaten trådte i kraft 1. december 2009 og gav Parlamentet mere magt og dermed også indflydelse på, hvem der skal være formand for EU Kommissionen, er der konkurrence om formandsposten. De to store grupper i Parlamentet stiller med hver sin kandidat. Den europæiske konservative gruppe (EPP) hvor blandt andet de danske konservative, tyske CDU og svenske Moderaterna er medlem foreslår Jean-Claude Juncker, og De Europæiske Socialdemokrater (PES) foreslår Martin Schulz. Hver eneste stemme på et af partierne vil også være en stemme på deres kandidat som formand for Kommissionen.
 


Resultatet af valget er stadig helt åbent. De seneste meningsmålinger viser et tæt kapløb mellem EPP og PES. Men samtidig forventes de højreorienterede populistiske partier at få stor vælgeropbakning, hvilket kan påvirke Parlamentets handlekraft efter valget. Det kan betyde, at de store moderate partier vil arbejde endnu tættere sammen, hvis højrefløjen bliver styrket ved valget. Analyserne går blandt andet på, at netop Juncker er valgt som spidskandidat af EPP-gruppen, fordi han er en, der kan samle bredt. Juncker var i sin tid som premierminister i Luxembourg en af de første til at introducere mindsteløn, hvilket gør ham populær hos venstreorienterede Europa-Parlamentsmedlemmer. Schulz har på den anden side opnået stor respekt på tværs af partiskel i løbet af sin tid som formand for Europa-Parlamentet.
 


På trods af Parlamentets indstilling af formandskandidater til Kommissionen er det formelt EU´s stats- og regeringschefer, der skal indstille kandidaterne, så der kan stadig komme nye navne i spil. Men det er i sidste ende Parlamentet, der vælger formanden. Den igangværende diskussion om formandsposten, hvor der i mange lande dukker andre navne op end Juncker og Schulz, tyder på en begyndende magtkamp mellem Parlamentet og de enkelte medlemslande. Resultatet af en sådan magtkamp kan åbne en diskussion om den fremtidige magtdeling i EU. Hvis medlemslandene foreslår en alternativ kandidat, vil alle dem, der ser Europa-Parlamentet som et tandløst Mickey Mouse parlament få delvist ret i sin antagelse. Og den europæiske idé om et øget samarbejde og integration vil bestemt ikke blive styrket.


Er du interesseret i en skræddersyet analyse eller stakeholder-oversigt efter EU-valget? Kontakt os!

 

Interested in the news?