Aldrig er der blevet kommunikeret på så mange forskellige platforme, som der bliver i dag. Og paradoksalt nok har det aldrig været sværere at blive hørt. Hos EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation mener vi, at nøglen til at trænge igennem, er at møde sin målgruppe, hvor målgruppen opererer. Det kan vi få til at ske. Vi kan også hjælpe med at formulere de gode budskaber og målrette dem, så de rent faktisk når målgruppen. Til det formål benytter vores konsulenter sig af alle redskaberne i den moderne PR-værktøjskasse.

Vi tilbyder stor viden og ekspertise inden for vores tre hovedområder: transport, turisme og livsstil. Vi ved, at hvert brand er unikt, og at hver enkelt kunde har sin egen særlige historie, der fortjener at blive fortalt. Derfor er det vores fornemste opgave, hver eneste dag at hjælpe vores kunder med at identificere de gode historier og skære budskaberne, så de så effektivt som muligt når ud til de rette modtagere. En god historie i det rette medie på det rette tidspunkt kan bidrage til at styrke brandet og bringe forretningsmålene tættere på.

Vi rådgiver virksomheder på alle niveauer og om alt fra politiske beslutninger, procedurer og kommunikation – og altid i overensstemmelse med virksomhedens profil, ansvar og omdømme.

PR-indsatser har størst effekt, når de indgår i en løbende kommunikationsstrategi. Derfor går vi meget gerne ind i længerevarende relationer med vores kunder. Men naturligvis tilbyder vi også både projektbaserede strategier og ad hoc -løsninger inden for PR.

Kontakt os gerne for mere information eller for en liste over de PR-ydelser, vi tilbyder.

Cases & Thoughts

Kontakt

Tina Baungaard-Jensen
Head of PR Denmark & South Sweden

+45 41 28 10 01
tbj@ehrenbergsoerensen.com