Praktikant til EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation


Forårssemesteret 2020

Vil du spidse dine PR-evner eller skærpe din indsigt i politisk interessevaretagelse? Har du lyst til at komme med i både maskinrummet og cockpittet i kommunikationsarbejdet for en bred kundeportefølje? Så er du muligvis vores nye praktikant.

 

EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation søger en praktikant til forårssemesteret, der interesserer sig for arbejdet i spændingsfeltet mellem politik, medier og samfund, og som vil være med til at skubbe vores kunder frem i mediebussen og skabe stærke resultater gennem strategisk kommunikation, skræddersyede PR-løsninger og public affairs. Som praktikant hos os har du mulighed for at skræddersy opholdet alt efter, om du brænder mest for PR, branding eller politik.

 

Vi er et internationalt bureau med kontorer i Danmark, Sverige og Tyskland, der er specialiseret inden for transport, turisme og livsstil. På vores skandinaviske kontor i København mikser vi klassiske og nye kommunikationsgreb for at sætte vores kunder på dagsordenen og nå effektivt igennem med de helt rigtige budskaber. Vi jonglerer med strategisk kommunikation, PR og public affairs, der i fin forening skaber målbare resultater for vores kundeportefølje, der blandt andet består af flyselskaber, rederier, havne, mad&vin-kunder og rejsedestinationer.

 

Til forårssemestret 2020 søger vi en energisk praktikant, som har mod på at præge morgendagens mediebillede, udfordre de politiske agendaer og blive skarp på de klassiske kommunikationsdiscipliner såvel som på sociale medier. Som praktikant hos os får du en erfaren rådgiver som din faste mentor, der sikrer, at du kommer hele vejen rundt i kommunikationsfagets værktøjskasse og bliver en integreret del af vores team. Du får også masser af ansvar og ikke mindst mulighed for at flytte og udvikle dig markant.

 

Vi ser gerne, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation eller medier
  • Har analytisk forståelse og er udstyret med en skarp pen
  • Er udadvendt og åben for at tage ansvar
  • Behersker både det danske og engelske sprog på højt plan 

  • Har lyst til at dele ny viden og inspirere teamet
  • Har praktisk erhvervserfaring fra studiejob eller lignende

 

Til gengæld tilbyder vi:

  • Mulighed for at skræddersy opholdet alt efter, om du er til PR, politik eller lidt af det hele
  • Praktisk erfaring hos et internationalt kommunikationsbureau i vækst
  • Mulighed for at indgå i hele kommunikationsprocessen – fra idéudvikling til eksekvering 

  • Interne uddannelsesforløb: ESK Academy, som er dagskurser for hele organisationen
  • Mulighed for besøg på vores andre kontorer i Tyskland og Sverige
  • Frihed under ansvar i et uhøjtideligt miljø med gode kollegaer

 

Praktikperioden er fra 1. februar 2020 til 31. juli 2020 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

 

Er vi et match?

Så send en kort og skarp ansøgning med CV og karakterudskrift senest den 1. november 2019 til career@ehrenbergsoerensen.com. Mærk ansøgningen ”Kommunikationspraktikant”. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Bliv klogere på os her: www.ehrenbergsoerensen.com, eller skriv til Kathrine Faurholt på kf@ehrenbergsoerensen.com, hvis du har spørgsmål.